Du er her:
Mottaker: WILHELM CHRISTOPHERSEN
Datering:30. april 1889
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Herr generalkonsul W. Christophersen. Antwerpen.
I det jeg erkender modtagelsen af Deres meget ærede skrivelse tillader jeg mig herved først og fremst at frembære en forbindtligst tak for den venlige interesse, De nærer for at skaffe mine dramatiske arbejder en videre udbredelse blandt det fransktalende publikum.
Hvad selve den omskrevne sag angår, skylder jeg at gøre opmærksom på at «Gengangere» allerede er oversat på fransk. Det samme er tilfældet med «Et dukkehjem». Franske oversættelser af mine øvrige nutidsskuespil er ligeledes under forberedelse dels i Paris og dels gennem en i Berlin bosat fransk journalist.
Samtlige disse eventuelle oversættelser har jeg tilsagt min autorisation efterhvert som de fremkommer.
Da vi imidlertid, som bekendt, ingen literær konvention har med Frankrige så er der jo intet i vejen for at flere oversættelser af et og samme stykke kan udgives og bringes til opførelse. Kun må jeg i henhold til de af mig allerede givne tilsagn holde mig helt udenfor sagen.
Med udmærket højagtelse har jeg den ære at tegne mig
Deres særdeles forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her